

Ejendomskontoret
Vejlebrovej 48, har åbent 8.00 - 9.00 hverdage. Mandag også 17.00 - 18.00. Brug gerne formularen på siden med kontaktoplysninger, hvis noget skal ordnes.
Din grundejerforening
Henvendelse til bestyrelsen sker lettest ved henvendelse på mail, eller ved at aflevere en seddel i ejerforeningens postkasse i nr. 122. Spørgsmål vedr. ejendommen, vaskeri og alm. drift sker til ejendomskontoret i nr. 48, stuen.
Problemer med vand / strøm
Hvis der er alvorlige problemer uden for åbningstiden på ejendomskontoret, så kontakt varmeværket. (Se tlf. under kontakt). Hvis kun DIN strøm går, kan det være hovedsikringerne i kælderen. Send en besked til inspektøren på kontaktsiden.
Bomnøgle
Kontakt ejendomskontoret. Der opkræves pt. et depositum på kr. 200,-
Parkering
Få hurtigst muligt hentet en parkeringstilladelse på ejendomskontoret. Vent ikke på at du har en endelig registreringsattest fra Skat, gå ned med de papirer du har og få din bil skrevet ind. Er du ved at flytte, så læg et ark med gæsteparkering til køber. Ejendomskontoret kan ikke hjælpe dig hvis det er gået galt, ring da til Parkering Danmark (se tlf. under kontakt).
Cykelskur
Der er mulighed for at anvende cykelskurene i 110A og 120. Henvend dig på ejendomskontoret, der skal købes en nøgle.
Affald / storskrald
Du kan aflevere storskrald for enden af blokken i affaldsrummet. Det bliver i princippet sorteret for dig, derfor skal du følge anvisningerne på stedet. Glas skal i genbrugsanlægne ved området.
Postkasse
For ændringer eller spørgsmål, kontakt din grundejerforening.
Vaskeri
Der findes et vaskeri i kælderen mellem opgang 118-120. Poletter købes på ejendomskontoret, som også hjælper ved spørgsmål.